Kommunikatør, Organisationskonsulent, Projektleder

- og klar til at kaste mig over dine opgaver!


Jeg hedder Cecilie Skov Larsen og er nyuddannet kandidat i Dansk (Sprog & Medier) og Virksomhedsstudier fra RUC. Derfor søger jeg nu arbejde inden for det fag, jeg anser som mit.

Jeg kan en masse og har ud over at studere arbejdet flere steder, hvor jeg har tilegnet mig en række kompetencer, som blot venter på at blive bragt i spil. Blandt andet kan jeg kommunikere, både skriftligt og mundtligt, digitalt og analogt. Jeg kan lede projekter og organisationsprocesser. Og jeg kan lave en hjemmeside.

Som supplement til ansøgning og CV har jeg nu lavet denne hjemmeside, som præsenterer mig, mine kompetencer og mine tidligere projekter lidt mere i dybden. Jeg håber, du vil klikke lidt rundt på siden, læse hvad du finder interessant, og skrive til mig, hvis du mener, jeg har noget at tilbyde dig. Har du ikke lige en opgave eller stilling til mig, kan du også bare connecte med mig på de sociale medier.

Jeg håber, du vil nyde besøget!

/Cecilie